Opgaver
Her er der samlet lidt nærmere information omkring de enkelte opgaver.
PR
Skal der skrives en artikel eller laves en reklame og du har lyst til at kaste dig over tasterne på computeren, så er det dig vi gerne vil have lidt hjælp fra.
Uddeling af OK-kort
Opgaven består i at uddele OK-kort, når benzinfirmaet OK afvikler arrangementer ved Kvickly. Der vil være en repræsentant fra OK til at forklare kunderne detaljerne om kortets fordele. Du kommer til at hilse på en masse forskellige benzinkunder og din opgave bliver at opfordre dem til at kontakte OK-repræsentanten.
Arrangementerne plejer at vare ca. 2 timer hver gang.
Det skæpper godt i vores gruppes kasse, at deltage i denne aktivitet.
Hjælper til spejderfesten
Når over 300 gæster kommer til spisning er der en række praktiske opgaver, der skal klares. Jo flere vi er, jo mere overkommeligt bliver det for alle.
Opgaverne består i at opstille borde og stole, dække op, brygge kaffe, stå i bar, passe tombola, rydde op osv.
Annoncetegning til spejderfesten
En stor del af udgifterne til spejderfesten bliver dækket af indtægterne fra vore annoncører, der annoncerer i programmet for festen.
Vi skal bruge hjælp til at kontakte annoncørerne mhp. at tegne annoncerer. Det tager et par timer, hvis vi er mange nok til at løfte opgaven.
Madhold til oprykningsdagen eller -turen
Når der er oprykning, tager lederne sig af vores børn og unge. Derfor er der brug for, at vi forældre køber ind og hjælper til med at styre køkkenregionerne, imens alle aktiviteterne bimler og bamler!
Meld dig til en hyggelig tjans, hvor der også bliver tid til at smække benene op og få nogle hyggelige timer med andre madglade forældre!
Anden praktisk hjælp i forbindelse med oprykningsturen
Har du en trailer? Kan du skaffe dette eller hint? Kan du give en hånd med at løfte, trække, hente, save, slå søm i eller bage i forbindelse med oprykningsdagen, så er det her du kan melde dig.
Jeg kan noget
Hvis du f.eks. kan noget, som ikke lige er nævnt i vores opgaveliste, men som du tror gruppen kan have gavn af, så meld dig og angiv, hvad det er, du gerne vil hjælpe med.
|