HadstenSpejderne

Vis/skul nyhedsbar

Menu:

Information om juniorne


Hvem kan være junior?
Er du mellem 9 og 12 år og går i 4. og 5. klasse. Du kan starte, når du har lyst, og det er ikke en betingelse, at du først har været mini.

Hvem kontakter du, når vil være med?
Vibeke Ludvigsen: Tlf: 8618 4636.

Hvor mødes vi og hvornår?
Vi har møde hver mandag i spejderhytten Ellemosevej 17 i Hadsten fra klokken 18.30 til 20.30.

Hvad laver juniorspejderne?
Som junior skal du rigtigt i gang med at lære at bruge spejderfærdighederne. Du har som mini taget kniv- og savbevis, men har du ikke været mini, skal du nok lære det, idet vi øver os lidt mere med sav og kniv hos juniorerne. Saven skal hovedsageligt bruges i forbindelse med fremstilling af brænde til bål.

Som Junior skal du lære at bruge øksen, og som noget af det første tager alle et øksebevis, der viser, at du kan bruge øksen forsvarligt. Du skal nok få din lyst styret med at hugge brænde på vores mange turer.

Som Junior skal du arbejde en del i patrulje. Du arbejder sammen med dine kammerater i patruljer på typisk 3 til 6 personer. Vi bruger meget tid ude i naturen. Der lærer du at bygge lejrplads med bålplads, telt, fedtfælder til køkkenaffald, køkkenbord til at tilberede maden på samt til at sidde og spise din mad ved sammen med de andre kammerater fra patruljen.

Vi arbejder en del med tov og rafter, og vi sover af og til i bivuak, men mest i telt. Om vinteren sover vi på vores ture i en af de mange gode spejderhytter rundt om i det østjyske.

Du lærer at forstå morsealfabetet og at tyde koder. Ligeledes lærer du at bruge kompas og kort således, at du kan finde vej i naturen. Dette får du brug for i nogle af de løb, du kommer på. Vi er tit ude på korte eller længere løb.

Endvidere møder du en masse kammerater, idet vi på nogle af vores ture møder juniorer fra andre grupper i vores division. Så hygger vi os alle med turneringer, bålaftener, god mad og hygge sammen med spejderlederne.

Tilbage til forsiden...

Login

Nyheder

Kalender

Tavlen