Information
HadstenSpejderne er en afdeling under Det Danske Spejderkorps.
Den blev grundlagt i 1936, og op gennem tiden er gruppen blevet
stor. Vi er i øjeblikket af ca. 140 børn og unge,
og ca. 30 engagerede og erfarne ledere.
Det betyder at vi er den største gruppe i Troldhøj division, samt en af de 5 største i landet.
Det Danske Spejderkorps er bygget sådan op at en spejdergruppe er bygget op
af flere forskellige grene. Disse grene henvender sig til forskellige aldersklasser.
Den yngste aldersgruppe er mikroerne, her kan man starte når man er
6 år. Herefter bliver man mini, junior, tropsspejder og til sidst senior.
Seniorene er delt i tre klaner - en ung og to gamle, hvoraf det kun er den ene der er aktiv. Når man er senior kan man
også blive leder/assistent for en gren. På HadstenSpejdernes hjemmeside kan
du finde informationer om hver enkelt gren og hvad grenen laver.
Hos HadstenSpejderne starter vi i august 2004, op med Mikrober, der er en gren der ikke er officiel i Det Danske Spejderkorps endnu, men formentlig snart bliver det.
Mikorber er for børn fra 0 - 6 år hvor man har sine forældre med.
Mikrober tager ikke til møder, men kun på tur hver anden uge. Læs mere under Mikrober.
Hos HadstenSpejderne har vi mange udadvendte aktiviteter som henvender sig til
lokalsamfundet. I og med Hadsten ikke er nogen storby er de blå spejdere ofte
synlige i Hadsten og omegn. F.eks. står vi for at omdele telefonbøger til
hele Hadsten by og mange af de små nabo-byer. Til juletid binder vi havre-neg
og disse bliver solgt i det meste af byen. Et andet stort hit har været når
vi har fabrikeret nisser i birketræ. Mange af disse aktiviteter er nogle der
henvender sig til alle aldersgrupper i HadstenSpejderne. Dette bevirker at
vi er en godt integreret gruppe der kender hinanden på tværs af aldersforskelle.
Vi nyder godt af dette fællesskab når vi f.eks. er på gruppesommerlejr (som
vi var i Rold skov i 1997) eller deltager som en af de største grupper på Blå Sommer
- på Blå Sommer i 2004 var vi 130 spejdere med fra HadstenSpejderne!
En del af vores ansigt udadtil er vores hytte på Ellemosevej. Hytten har
på det seneste gennemgået en forandring. Da det er en gammel hytte har den
selvfølgelig behov for renovation og da der i tidens løb er kommet flere spejdere
har der været behov for mere plads. Denne plads er kommet ved at vi i stedet for
at faldt tag på midten af hytten har fået høj rejsning. Dette har skabt mere
administrativt plads til diverse kopimaskiner, mødelokale samt skabt en mere
behagelig og lys spejderhytte.
I den sydlige del af hytten holder troppen til. Hver patrulje har deres eget
rum hvori de holder møder. Hver patrulje er selv ansvarlig for at holde lokalerne
rene, men i det store hele er det deres lokaler hvor de selv råder. Der har
også været ombygning i gang i tropsgangen. Der har været behov for mere plads
til deres patruljemøder og tropsmøder så derfor er der blevet bygget et sådant
lokale. Vi er så heldige at hytten ligger lige opad kommuneskoven. Dette nyder
vi især godt af på vores møder - for i skoven er mulighederne mange for løb,
leg samt diverse aktiviteter. Vi har en stor bålplads der ofte bliver benyttet
til at bage diverse snobrød eller bare til almindelig hygge.
HadstenSpejdernes eget blad hedder "Totem".
6 gange om året får alle gruppens medlemmer tilsendt et eksemplar.
Her har hver gren deres faste indlæg, der er nyheder om gruppen generelt,
blandt andet mange informationer om hvad der foregår i og omkring gruppen
- f.eks. oplysninger om hvornår de forskellige grene holder møde og hvem der
er ledere for hvilke grene. Man kan også finde mange nyttige telefonnumre
og adresser inde i bladet. "Totem" kan bl.a. rekvireres gratis på Hadsten
Bibliotek.
Mail til Totem redaktøren
Hos HadstenSpejderne kan vi altid bruge flere ledere. Ikke forstået på den måde
at nogle grene ikke fungerer pga. ledermangel, men vi vil altid gerne have
flere ledere til at hjælpe de ledere vi allerede har i gruppen, således at man godt kan tillade sig, at sige man ikke lige kan den dag, uden at have dårlig samvittighed over det.
Så hvis du har lyst til en udfordring og har lyst til at prøve kræfter med at være leder
- så er det nok dig vi leder efter!
Flere informationer om leder arbejdet kan du kontakte gruppeleder Thomas Hansen
på tlf. 4117 4730 eller Peter B. Laursen på tlf. 8698 3463. Ellers kan man finde
flere informationer i "Totem".
HadstenSpejderne er en del af Troldhøj Division.
Der arrangeres en lang række aktiviteter i samarbejde med de seks andre
Grupper i divisionen. (Hammel, Hinnerup, Galten, Sejs, 1. Silkeborg og 3.
Silkeborg)
Besøg Troldhøj
Divisions hjemmeside
For mere information, prøv nogle af de følgende adresser:
| Gruppeleder: |
Thomas Hansen |
Tlf. 4117 4730 |
|
| Hytten: |
Ellemosevej 17 8370 Hadsten |
Tlf. 8698 3537 |
|